BASKETBALL

Basketball er sporten vi elsker for dens enorme energi og vanvittige dynamik. En kamp kan skifte på få minutter: én mand kan afgøre det hele. Sporten er prototypen på amerikansk populærkultur, som hele verden har taget til sig. Gennem årene har vi oplevet uforglemmelige navne som Michael Jordan (se plakat), Kobe Bryant (se plakat), LeBron James og mange flere. Vores katalog af grafiske basketball plakater indeholder vilde slamdunks, episke blocks og legendariske buzzer beaters.


Basketball plakater med ikoniske øjeblikke

Basket er en populær sport i hele verden. Derfor deler vi også mange kollektive minder fra sportens største øjeblikke. Hvilke fans husker ikke Jordans last dance, det kampvindende skud i de døende sekunder af Chicago Bulls karrieren (se Michael Jordan plakat), Kobes berømte buzzer beater mod Phoenix Suns i ’06 (se Kobe Bryant plakat) og et utal af andre store øjeblikke. Vores katalog af grafiske basketball plakater rummer ikoniske momenter fra NBA, og flere kommer til.

En moderne sportsplakat

Med THE PLAY® får du en moderne sportsplakat, der passer perfekt til hjemmet. Vores plakater er chancen for en sofistikeret og flot indretning, hvor manden i huset stadig kan være med. Værket er skabt i et tidløst design, der forankrer simpel geometri med stærke visuelle fortolkninger. Den nordiske minimalistiske stil genopfinder den traditionelle sportsplakat i et format, der visualiserer atleternes præstation og vækker fascination hos beskueren. 

8 korte om basketball
  1. Basket blev opfundet i 1891 af gymnastiklæreren James Naismith, som en opgave på at opfinde en indendørs vinteraktivitet
  2. Oprindeligt måtte spillerne ikke flytte sig med bolden, men i stedet kun kaste den fra hvor de stod. Det første hold, der blev krediteret for at flytte sig med driblinger, var Yale i 1897
  3. Slamdunk var ulovligt i perioden 1967-1977
  4. Michael Jordan betalte en bøde til NBA hver gang han spillede fordi sine Air Jordan-sko var i konflikt med ligaens dress code
  5. Med sine blot 161 cm er Muggsy Bogues den mindste spiller i NBAs historie
  6. Celtics og Knicks er de eneste to hold i NBA, der aldrig har skiftet lokation
  7. Basketball blev en officielt olympisk sport til Berlin-legene i 1936
  8. Michael Jordan, den største all-time spiller, har en karrierestatistik på 32.292 point og en rekordhøj 5.987 pointscore i playoffs, hvilket aldrig er blevet slået
De største basketball spillere

Basketsportens største spillere funkler blandt et hav af ikoniske navne, og tæller navne som Michael Jordan, LeBron James, Kobe Bryant, Stephen Curry, Charles Barkley, Kevin Durant, Scottie Pipen, Larry Bird, Shaquille O’Neal, Magic Johnson, Kareem Abdul-Jabbar, m.fl. Hvem af disse, der er den bedste spiller nogensinde, er en debat, der aldrig kan nås enighed om. Men én ting er sikkert: disse mænd forandrede sporten og skabte minder for generationer verden over. 

Basketballs historie

Basketball er et moderne spil og blev først opfundet i 1891 i USA af den canadiske idrætslærer James Naismith (1861-1939). Naismith blev bedt om at konstruere et spil til vintersæsonen på det college, hvor han arbejdede. Oprindeligt spillede ni spillere på hvert hold, og målene var ferskenkurve med bund, hvilket betød at spillerne måtte bruge stige for at hente bolden ved scoring. Den første kamp i december 1891 endte 1-0.

Siden har spillet ændret sig meget. Den tekniske udvikling har gjort, at scoringen i moderne kampe oftest ser cifre over 100 point. Skudteknikken har bidraget til dette med udviklingen fra stående to-håndsskud, som kræver plads og tid, til en-hånds hopskud, som er hurtige og særdeles svære at dække op for. Spillernes fysiske udvikling har også betydet større hurtighed og springevne: en gennemsnitshøjde omkring 200 cm er almindelig for mandlige elitespillere. Derfor har man i reglerne forsøgt at begrænse høje spilleres dominans, bl.a. ved indførelsen af tresekunds-reglen, der betyder, at angribende spillere, der ikke har bolden, ikke må opholde sig mere end tre sekunder i modstandernes straffekastfelt. I 1984 indførtes desuden reglen om 3-pointscoring, der giver de mindre spillere mulighed for at udnytte deres hurtighed og langskudsstyrke.

I professionel basket opgøres grundige statistikker for hver spillers fejl, scoringsprocenter, tabte bolde m.m., og alle taktiske træk analyseres til mindste detaljer. På denne måde bærer spillet tydeligt præg af at være udviklet på, og knyttet til uddannelsessteder, som gymnasier og universiteter.

Danske øjeblikke

I 1946 introducerede det amerikanske militærhold basketball herhjemme, og Danmarks Basketball-Forbund (DBBF) blev stiftet i 1947. Tre klubber var tilsluttet. Spillet opnåede en stigende udbredelse med nye klubber, der opstod på især folkeskoler og gymnasier i 1950'erne og 1960'erne. I 1990'erne oplevede dansk basketball stor medlemstilgang, hvilket kan hænge sammen med sportens generelle popularitet i en guldalder-periode, hvor stjerneholdet Chicago Bulls, anført af Michael Jordan, dominerede hele verden. I dag har DBBF omkring 100 klubber med ca. 11.000 medlemmer.

Det første officielle DM blev spillet i 1958 og frem til 1992 var turneringerne domineret af SISU fra Gentofte (11 guld, 8 sølv), Efterslægten fra København (6 guld, 4 sølv), BMS fra Ballerup (6 guld, 1 sølv) og Falcon fra Frederiksberg (4 guld, 8 sølv). Derefter flyttede medaljerne i retning mod Bakken Bears (16 guld, 5 sølv), som de senere års altdominerende danske hold. På landsholdsplan befinder Danmarks herrer sig Europas A-gruppen.