1 product
Atletik stammer fra det græske ord athlos, som betyder konkurrence. Sporten var på programmet allerede under de første Olympiske Lege i 776 f.Kr. og rummer varierende discipliner inden for løb, kast og spring. Den antikke oprindelse har bidraget til nutidens legender og man fornemmer historiens vingesus, når atleter som Usain Bolt (se plakat), Wilson Kipketer (se plakat) Carl Lewis, Johnny Weismuller og Nadia Comăneci udforsker menneskekroppens ypperste formåen. Gå på opdagelse her i vores kategori af grafiske plakater med atletik
Atletik plakater med ikoniske øjeblikke
Atletik er verdens ældste sport og dyrkes overalt på kloden, som det mest naturlige i vores menneskelige eksistens. Derfor fascineres vi af sportens atleter, der står som monumenter for menneskekroppens ikoniske øjeblikke. Hvilke fans husker ikke Usain Bolts overnaturlige 100m sprint til OL ’08 (se Bolt plakat), Wilson Kipketers ikoniske sejr i 800m til VM ’97 (se Kipketer plakat), eller Nadia Comănecis smukke gymnastikpræstationer? Vores katalog af grafiske plakater med atletik rummer berømte momenter fra OL, VM og EM, og flere kommer til.
En moderne sportsplakat
Med THE PLAY® får du en moderne sportsplakat, der passer perfekt til hjemmet. Vores plakater er chancen for en sofistikeret og flot indretning, hvor manden i huset stadig kan være med. Værket er skabt i et tidløst design, der forankrer simpel geometri med stærke visuelle fortolkninger. Den nordiske minimalistiske stil genopfinder den traditionelle sportsplakat i et format, der visualiserer atleternes præstation og vækker fascination hos beskueren.
10 korte om atletik
- I antikkens grækenland bekymrede man sig ikke om mode, beskyttelse eller sponsorreklamer – man deltog nøgen
- Kun 4 atleter har både vundet medaljer til Vinter OL og Sommer OL.
- Johnny Weissmuller, der spillede den ikoniske Tarzan i hele 12 film, vandt 5 guldmedaljer i svømning I 1920’erne
- Fra 1912-1948 deltog også kunstnere, såsom malere, skulptører, arkitekter, forfattere og musikere til OL og dystede for medaljer i deres respektive fag
- Den olympiske fakkel har rejst med båd, fly, hesteryg, kamelryg, via radiosignal, under vandet og i en kano
- De Olympiske Lege i London 2012, var det første år hvor alle deltagende nationer sendte kvindelige atleter
- Det olympiske flags ringe repræsentere de 5 befolkede kontinenter i verden
- Flagets farver – blå, gul, sort, grøn, rød og den hvide baggrund – blev valgt fordi alle nationers flag indeholder mest én af disse
- Michael Phelps har rekorden for flest vundne OL-medaljer (23 guld, 3 sølv og 2 bronze) – til sammenligning har nr. 2 på listen ’blot’ 18 medaljer i alt
- I 2012 slog den dengang 65-årige rytter Ian Miller olympisk rekord ved sin tiende deltagelse siden 1972
De største atleter
Atletikkens største ikoner funkler blandt et hav af store atleter, og tæller navne som Usain Bolt, Carl Lewis, Jesse Owens, Johnny Weismuller, Nikolai Andrianov, Nadia Comăneci, Larisa Latynina, Paavo Nurmi, samt vores helt egen Wilson Kipketer. Hvem af disse, der er den største atlet nogensinde, er en debat, der aldrig kan nås enighed om. Men én ting er sikkert: disse mænd og kvinder forandrede sporten og skabte minder for generationer verden over.
Atletikkens historie
Atletik, fællesbetegnelsen for idrætsgrenene løb, spring og kast, er oprindelige former for kappestrid og har opstået spontant overalt, hvor mennesket har færdedes. Disciplinerne er enkle, og målene er indlysende: at løbe hurtigst, springe højest eller længst og kaste længst. I præstationsbedømmelserne tilstræbes præcision og objektivitet, og et detaljeret regelsæt sigter mod at begrænse mulighederne for tilfældigheder og personlige fortolkninger. Reglerne sikrer retfærdighed i den enkelte konkurrence, men sikrer også, at resultaterne er sammenlignelige verden over, det såkaldte bona fide-princip.
Allerede i antikkens Olympiske Lege spillede atletik en fremtrædende rolle. I moderne tid blev de første organiserede atletikkonkurrencer afholdt i England ved Royal Military Academy, Woolwich, i 1849. I Danmark blev det første atletikstævne afholdt af Københavns Roklub i 1886 på initiativ af idrætspionererne Eugen Schmidt (1862-1931) og J.P. Müller (1866-1938). De største internationale atletikstævner ved siden af OL er VM, EM og forskellige Grand Prix-aktiviteter, og under konkurrencerne transmitteres begivenhederne til op mod over en mia. tv-seere verden over.
Danske øjeblikke i atletikken
Wilson Kipketer er i særklasse Danmarks største atletiknavn nogensinde. Kipketer vandt VM-guld på 800 meter i 1995, 1997 og 1999, hvor han tangerede verdensrekorden på distancen en gang og forbedrede den efterfølgende to gange. Den sidste holdt i 13 år. Han vandt desuden EM-sølv samt OL-sølv og -bronze. På indendørsdistancerne vandt han desuden guld en gang og sølv to gange, og holder fortsat verdensrekorderne på 800 og 1000 meter. Af store danske atletiknavne kan desuden nævnes Gunnar Nielsen, medindehaver af verdensrekorden på 1500 meter fra 1955 til 1955, og Sara Slott Petersen, der nåede verdenseliten på 400 meter hæk i 2015, hvor hun blev første dansker til at vinde et såkaldt Diamond League-stævne. Senere det år blev hun nummer fire ved VM. Året efter strøg hun så helt til tops ved EM i Amsterdam, og vandt sølv ved OL 2016.